Taxiførere melder Uber-ledelsen til politiet
Det handler om retfærdighed, lyder det fra foreningen Taxiførere i Danmark, der på baggrund af dom ved EU-domstolen onsdag har politianmeldt selskabet og ledende personer i Uber.
Det handler om retfærdighed, lyder det fra foreningen Taxiførere i Danmark, der på baggrund af dom ved EU-domstolen onsdag har politianmeldt selskabet og ledende personer i Uber.
Uber er lukket ned i Danmark, men krigen med taxiførerne fortsætter.
På baggrund af den længe ventede dom ved EU-domstolen, der faldt onsdag, har foreningen Taxiførere i Danmark (TiD) valgt at politianmelde selskabet Uber samt fire nuværende og tidligere ledende personer i selskabet. Tidligere er der faldet dom i enkelte sager mod enkelte Uber-chauffører, men ifølge foreningen er ledelsen gået fri.