Susanne Stauns formeringsguide: Kvinder får børn ved hjælp af sæd
Det skal indimellem indskærpes, hvem der gør hvad med hvem og ved hjælp af hvad, så hverken reproduktion eller læsning forstyrres unødigt, skriver Susanne Staun i sin sprogklumme.
Det skal indimellem indskærpes, hvem der gør hvad med hvem og ved hjælp af hvad, så hverken reproduktion eller læsning forstyrres unødigt, skriver Susanne Staun i sin sprogklumme.
BT og Ekstra Bladet er notorisk de vilde drenge i klassen, når sporten angår det at blive taget i sprogtolden, men i sidste uge havde Berlingske den gule førertrøje på.
»Berlingske mener: børn med andre folks sæd og for naboens penge,« hed det for nylig. Man ser det for sig: Små søde børn leger klisterleg i sandkassen med umiskendeligt materiale, mens naboen sender små flyvere foldet af seneste lønsedler ind over hækken.