Han sad på sidelinjen i det tætpakkede mødelokale i Videnskabernes Selskab i København. Sammensunket og helt ubevægelig i sin kørestol bag sin næsten vitale Intel-talecomputer.

Men selv om mødet slet ikke drejede sig om ham, og selv om han kun sagde noget i mindre end et minut, var Stephen Hawking på forunderlig vis forsamlingens centrum og den, der løb med den store opmærksomhed.

Mødet i det fornemme lokale over for Ny Carlsberg Glyptotek drejede sig om at afgøre et væddemål, der i første omgang blev indgået på en fysikerkonference i København i 2000 og siden gentaget i 2010: Vil såkaldt supersymmetri blive opdaget i den store partikelaccelerator i det schweiziske kerneforskningscenter CERN inden 16. juni 2016?

Knap 50 forskere, herunder et par Nobelpristagere, satsede hver især en flaske cognac til minimum 100 dollar, og cirka 20 af dem væddede på et ja.

Men disse 20 videnskabsfolk måtte under mødet bøje sig og erkende tabet af den gode cognac, for trods stadigt større eksperimenter på CERN har man (endnu) ikke opdaget noget, der minder om sypersymmetri i universet – i givet fald en revolutionerende opdagelse. Hvilket vi vender tilbage til.

Men på et tidspunkt blev professor Hawking bedt om at sige et par ord. Hele forsamlingen med det store presseopbud blev dødstille. Sekunderne gik, mens Hawkings assistent fandt det rette præinstallerede program frem på talecomputeren. Hvorefter den velkendte metalliske stemme kortvarigt gav genlyd mellem væggene:

»Sidste gang, jeg var i København, var i 1970 til en konference om generel relativitetsteori. (...) Jeg er glad for at være her i København igen for at overvære afgørelsen af væddemålet. Jeg mener, at hvis der findes supersymmetri, ville man have opdaget superpartnere (supersymmetriske partikler, red.). Hvis jeg havde skrevet under på væddemålet, ville jeg have stemt nej.«

Rammen om puslespillet

Supersymmetri er en teori om, at alle kernepartikler – for eksempel elektronen, fotonen eller neutrinoen – har såkaldte supersymmetriske partnere, der blandt andet er udstyret med højere masse end deres »normale« partnere.

Teorien har efterhånden et halvt hundrede år på bagen og ses af talrige teoretiske fysikere som en smuk, nærmest poetisk måde at forklare verdens indretning på nede på det såkaldte subatomare plan.

Som lektor i teoretisk partikelfysik ved Niels Bohr Institutet, Troels Harmark, forklarede Berlingske før mødet:

»Enkelte gange er det lykkedes at opdage en ny partikel på CERN, hvilket svarer til at finde en ny brik i det store puslespil om universet. Men hvis man finder supersymmetri, svarer det til at opdage en helt ny dimension, en ekstra symmetri i naturen. Dermed vil man kunne begynde at lægge hele rammen om det universelle puslespil. Hvilket ville være en revolution.«

Talrige supersymmetri-fortalere har fæstet lid til, at man i den store partikelaccelerator LHC på CERN ville finde supersymmetriske partikler ved at skyde kernepartikler sammen ved et ekstra højt energiniveau. Men trods stadigt kraftigere sammenstød i de seneste år i den 27 km lange partikeltunnel i Schweiz har man endnu ikke fundet fligen af dem.

Hvilket dog ikke har fået supersymmetri-fortalerne til helt at opgive håbet.

»Jeg har stadig en vis tiltro til supersymmetri. Men jer er mindre overbevist end tidligere,« sagde den amerikanske nobelpristager i fysik, David Gross, til Berlingske efter væddemålsafgørelsen.

Han henviser blandt andet til, at supersymmetri bør indeholde en vis »naturlighed« i de målte værdier – i tallene. Og den naturlighed risikerer at gå tabt ved fremtidens endnu højere energiniveauer på CERN eller i andre kerneforskningslaboratorier, frygter han. Han tilføjer imidlertid, at hvis supersymmetri – eller en parallel og dermed nærmest altfavnende teori – en dag skulle blive bekræftet, »ville det blive noget nær den største opdagelse siden Einsteins generelle relativitetsteori.«

Professor Stephen Hawking ankom til København allerede fredag, og med sig havde han et større følge af hjælpere og medicinsk personale.

I weekenden besøgte han blandt andet den store danske fysiker Niels Bohrs gamle æresbolig i Valby, og onsdag holder han en forlængst udsolgt forelæsning i DR Koncerthuset om sit speciale: Universets ekstreme og dybt mærkværdige sorte huller.