Tidstypiske romaner er ikke nødvendigvis dårlige. Det er Delphine de Vigans »Alt må vige for natten« et godt eksempel på, og det samme er opfølgeren »Baseret på en sand historie«.

Hvor den første er af selvbiografisk tilsnit, og hvor de Vigan på intens, bevægende vis beskriver en mors voldsomme liv og de synder, som nedarves i enhver familie, er den anden en isnende fortælling om en forfatter, der – lig de Vigan – har skrevet en storsælgende og prisvindende selvbiografisk roman og indgår et fatalt venskab med en fan.