MOSKVA: Våben og tropper skal omgående trækkes tilbage fra frontlinjen, og de krigshærgede regioner i Ukraine skal tilbydes vidtrækkende selvstyre. Det er ifølge den franske præsident to elementer i en fredsplan, der nu diskuteres heftigt mellem ledere fra Rusland, Ukraine, Tyskland og Frankrig.

De fire ledere aftalte søndag at lade drøftelserne kulminere på et topmøde i den hviderussiske hovedstad, Minsk, onsdag. Her skal de mødes ansigt til ansigt for at forsøge at lappe skudhullerne i den tidligere våbenhvile­aftale, der blev indgået samme sted i september sidste år.

September-aftalen blev kortvarig, flosset af gensidige beskydninger og endegyldigt ofret under de pro-russiske oprøreres storstilede offensiv den seneste måned. Ifølge en talsmand for den tyske kansler, Angela Merkel, arbejder de fire ledere denne gang frem mod en »udførlig løsning« af den ti måneder lange konflikt.

Mandag skal de fire landes udenrigsministre mødes i Berlin for at enes om detaljerne i den nye fredsplan, der ifølge den tyske udenrigsminister Steinmeier skal ses som en »sidste chance«.

Putin skælder ud

Topmødet i Minsk bliver dog kun en realitet, hvis der på forhånd er udsigt til en aftale, sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, søndag.

»Vi sigter efter onsdag, hvis det på dette tidspunkt er lykkedes at opnå enighed om en række punkter, som vi har diskuteret intensivt den seneste tid,« sagde Putin.

Han anklagede samtidig de vestlige lande for at forsøge at stække Ruslands magt og indflydelse.

»Måske kan nogen lide at leve under en pseudo-besættelse, men vi vil ikke finde os i det,« sagde Putin.

Fredsinitiativet blev indledt torsdag, da Angela Merkel og den franske præsident, Francios Hollande, fløj til Kiev og derefter Moskva til natlige forhandlinger. Krigen i Ukraine har kostet over 5.000 mennesker livet og jaget over en million mennesker i det østlige Ukraine på flugt fra deres hjem.

Den seneste måned er konflikten igen flammet op. De pro-russiske oprørere har indtaget nye landsbyer og næsten omringet de ukrainske tropper i byen Debaltseve. Den ukrainske regering hævder, at Rusland har sendt tusindvis af tropper over grænsen for at hjælpe oprørerne med deres offensiv.

Rusland afviser, at der er russiske tropper i Ukraine. Moskva anklager i stedet den ukrainske regering for at »føre krig mod sit eget folk«. Putin har tidligere krævet en »føderalisering« af Ukraine, der vil give de østlige regioner selvstyre og ret til at samarbejde tæt med Moskva.

Selvstyre og afmilitarisering nøglepunkter

Både spørgsmålet om øget selvstyre og en afmilitarisering har fra begyndelsen været nøglepunkterne i fredsforhandlingerne, men djævelen ligger som bekendt i detaljen. Det ukrainske parlament vedtog efter våbenhvileaftalen i september en lov, der giver de østlige provinser udstrakt selvstyre og sprogrettigheder, men de pro-russiske oprørere afviste planen. Også en tidligere aftale om at rulle tungt artiller mindst 25 kilometer væk fra frontlinjen blev brudt af begge parter.

Den ukrainske præsident sagde søndag, at han frygter, at Rusland slet ikke ønsker en fredsaftale men en fastfrossen krigstilstand, der kan destabilisere Ukraine og forhindre integration i vestlige organisationer som EU og NATO.

»Der findes ingen midlertidig løsning. Denne konflikt skal løses, ikke fryses,« sagde Petro Porosjenko.