Stærkt latterfremkaldende og foruroligende på samme tid: Giv en hånd til vagina
Afsted til Tivoli: Rytteriet fortæller os om det at være menneske, samtidig med at vi hulker af grin.
Afsted til Tivoli: Rytteriet fortæller os om det at være menneske, samtidig med at vi hulker af grin.
Naturligvis har #MeToo også indhentet Rytteriet, der fejrer 10 års-jubilæum i Tivoli.
Det går ud over Stripper-Jens, der slet ikke kan gennemføre sit nummer med al den dame-#MeToo i rummet. Den feminine vækkelse sniger sig også ind i et af aftenens højdepunkter: Den opdaterede penissketch med Thomas Helmig, der nu må give en hånd til helt andre kønsdele. Han tror dog stadig på kælent århusiansk, at pomfritter hedder komfritter, og sådan fører d’herrer Buch og Botoft elegant deres figurer videre mod nye højder i et show, der atter cementerer duoen og deres faste entourage som de helt særlig-skævt begavede fugle i dansk komik.