Sniglyt til det nye fra Burhan G her
Lyt til sangene fra popknægtens nye album »Din For Evigt«, der først udkommer mandag. »Det tætteste jeg kommer på at skrive en dagbog,« siger han selv om albummet.
Lyt til sangene fra popknægtens nye album »Din For Evigt«, der først udkommer mandag. »Det tætteste jeg kommer på at skrive en dagbog,« siger han selv om albummet.
På mandag udkommer Burhan G's længe ventede nye album »Din For Evigt«. Som titlen indikerer er kærlighed atter et væsentligt omdrejningspunkt for sangeren, der høstede massiv succes med sit forrige album »Burhan G« og ikke mindst med hittet »Jeg i live«.
Burhan beskriver sit nye album som »det tætteste jeg kommer på at skrive en dagbog« og slår fast, at selv om han tidligere har lavet en musikvideo, hvor han optræder ret så afklædt, så har han aldrig før følt sig så nøgen som det er tilfældet med den nye plade.
Samtidig er »Din For Evigt« en personlig drøm for den nu 30-årige Burhan G, der for første gang har haft fuld kontrol med hele produktionen. Alle instrumenter, alle produktioner og alle arrangementer er leveret af manden selv. Efterfølgende er indspilningen blevet optimeret med kor og andre musikere, men det hele orkestreret af Burhan G.
Fra i dag og i de kommende dage op til release kan du eksklusivt lytte til »Din For Evigt« her. Indtil på mandag vil der hver dag blive offentliggjort to nye sange fra albummet som du kan lytte til via Spotify.