Sløje Metallica var lige ved at stoppe åbningsbrag i Royal Arena
En syg James Hetfield og dårlig lyd gjorde den første af fire Metallica-koncerter i Københavns nye multiarena til en uskøn affære.
En syg James Hetfield og dårlig lyd gjorde den første af fire Metallica-koncerter i Københavns nye multiarena til en uskøn affære.
Tre års arbejde, tusindvis af mandetimer og en investering på 1,4 milliarder kroner. Fredag aften var det omsider blevet tid til at indvie Royal Arena, Københavns nye smukke multiarena i Ørestaden. Og med 16.000 spændte tilskuere på tribunerne og verdens største heavy-band Metallica på scenen var aftenen formelt set allerede sikret en plads i historiebøgerne. Hvad kunne gå galt?
Well, kæden er som bekendt ikke stærkere end det svageste led. Og denne aften skulle det vise sig at være forsanger og guitarist i Metallica, James Hetfield. Men det vender vi tilbage til.