Skandaleramt spansk IT-komet bringer minder om IT Factory
Et af de mest hippe selskaber på det spanske aktiemarked tvinges nu til at erklære sig konkurs, efter at wifi-udbyderen Gowex er blevet centrum for en skandale om falske regnskaber.
Et af de mest hippe selskaber på det spanske aktiemarked tvinges nu til at erklære sig konkurs, efter at wifi-udbyderen Gowex er blevet centrum for en skandale om falske regnskaber.
Jenaro García Martín havde først kaldt dem »kategorisk falske«; anklagerne fra den amerikanske investeringsspekulant Gotham City Research om, at han havde fuppet med sit selskabs regnskaber.
Søndag måtte topchefen for wifi-udbyderen Gowex dog krybe til korset og indrømme omfattende svindel.
Med i faldet tager han ikke blot sig selv, men hele selskabet, der er tvunget til at erklære sig konkurs. Ifølge Gotham-rapporten var op til 90 procent af Gowex' omsætning nemlig ikke-eksisterende.
Det skriver Financial Times.