Sikkerhed er på agendaen hos IT-hostingvirksomheder i fremgang
Danske IT-hostingvirksomheder kan igen se tilbage på et år med øget fortjeneste. De flotte resultater kan i høj grad tilskrives en fortsat stigende tilbøjelighed til at outsource IT-drift, men enkelte mørke skyer over branchen kan varsko om udfordringer de kommende år. Det viser en ny analyse foretaget af Berlingske Research af de 41 største danske IT-hostere.