Jeg befandt mig på en rutinepræget flyvetur over det nordamerikanske kontinent. Som jeg perifert erindrer det, var oplevelsen i sig selv en indenrigsflyvning værdig – en aldeles ærindedrevet transportformalitet med alt hvad der dertil hører sig af forceret service og uvedkommende medpassagerer.

Hvad jeg med kuldegysende nøjagtighed til gengæld husker, var mit møde med et lille stykke semi-videnskabelig litteratur, der forvandlede flykabinens uinspirerede interiør til scenografien for det, der få måneder senere blev den til dato mest definitive konklusion i mit liv som menneske og leder.