Trods fortsat krig, død og ødelæggelse i Syrien overvejer flere af de herboende syriske flygtninge at vende tilbage. Især hvis de kan få del i den økonomiske starthjælp, som Danmark tilbyder flygtninge, der frivilligt rejser hjem - den såkaldte repatrieringsstøtte.
»Vi har cirka ti henvendelser om ugen fra syrere, der gerne vil høre om mulighederne for at få støtte til at rejse hjem,« fortæller Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp, der på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet står for den individuelle rådgivning og den generelle informationsindsats om mulighederne for at få støtte til.
Syrerne har flere forskellige begrundelser, forklarer Eva Singer.
