Priser på projektboliger stikker af fra resten af boligmarkedet
Siden 2012 er prisen på projektboliger steget langt mere end prisen på brugte boliger, selv om købere som regel får rabat for risikoen ved at købe en ubygget bolig.
Siden 2012 er prisen på projektboliger steget langt mere end prisen på brugte boliger, selv om købere som regel får rabat for risikoen ved at købe en ubygget bolig.
Det er gået stærkt på det københavnske boligmarked i de senere år. Så stærkt at flere og flere nye grunde bebygges og sælges på tegnebordet som såkaldte projektboliger. Og de er så populære blandt køberne, at priserne i de seneste fem år er steget betydeligt mere end prisen på de eksisterende boliger.
Det betyder i tørre tal, at prisen på 100 kvadratmeter lejlighed i København fra foråret 2012 har udviklet sig fra at være ens på brugte og nye boliger til, at en eksisterende lejlighed nu koster 3,74 millioner kr., mens en projektbolig på tegnebrættet koster over fire millioner kr. – og i øvrigt snittede 4,5 millioner kr. i marts. Det viser et prisindeks fra mæglerkæden Home og Danske Bank, som oven i købet er et tremåneders gennemsnit samt sæsonkorrigeret.