»Pludselig kom der noget frem om kræft - da blev jeg bange«
Som mor til to små piger har Camilla Hansen været en hyppig gæst hos »Dr. Google«. Nu er hun stoppet. »Man bliver mere forvirret end klog af det«.
Som mor til to små piger har Camilla Hansen været en hyppig gæst hos »Dr. Google«. Nu er hun stoppet. »Man bliver mere forvirret end klog af det«.
Camilla Hansen har ikke tal på, hvor mange gange hun har været til læge med sine to piger, Alberte, 6 og Andrea, 2. Hun har heller ikke tal på, hvor mange gange hun har konsuleret »Dr. Google« og slået op på nettet for at prøve at finde ud, hvorfor den ene pludselig fik udslæt over hele kroppen, og den anden konstant løb ind i alle mulige infektioner og virus-sygdomme.
»Én af pigerne havde på et tidspunkt tit lymfeknuder bag ørene. Jeg prøvede at google det, og pludselig kom der noget frem om kræft - og annoncer for børnecancerfonden - da blev jeg virkelig bange. Heldigvis var det kun en forkølelse,« siger hun.