Plan om tvangsvuggestuer kan medføre vurdering af forældres »danskhed«
Regeringen arbejder på en plan, der skal tvinge børn i udsatte boligområder i vuggestue. Det kan også medføre, at landets kommuner skal vurdere de enkelte forældre.
Regeringen arbejder på en plan, der skal tvinge børn i udsatte boligområder i vuggestue. Det kan også medføre, at landets kommuner skal vurdere de enkelte forældre.
Hvis det står til regeringen, kan børn i landets belastede boligområder fremover blive tvunget til at gå i vuggestue, hvor de blandt skal tilegne sig sprogfærdigheder og lære om danske traditioner, demokratiske værdier og ligestilling.
Lørdag skrev Jyllands-Posten, at regeringen og Dansk Folkeparti barsler med en plan om at indføre et »obligatorisk læringstilbud«, når børn i udsatte boligområder fylder ét år, hvis forældrene ikke selv sørger for at få deres børn i vuggestue.