På ni måneder tabte Nykredit Bank 1,3 mia. kr. på omstridte lån: Ryster ikke på hånden før børsnotering
Nykredit ligger i krig med en række konkurstruede andelsboligforeninger, der samlet har swapaftaler for milliarder af kroner. Swapaftalerne kostede Nykredit Bank 1,3 milliarder kroner i de første ni måneder af 2016. Men tabene kan forklares over for investorerne ved den kommende børsnotering, vurderer Nykredit.