Han har tydeligvis prøvet det før. De fem afgørende minutter. Det er, hvad 25-årige Habib Frost har af tid på scenen til at overbevise en række investorer om, at de skal sætte deres penge i netop hans forretningsidé.

Habib Frost blev uddannet læge som 23-årig og dermed danmarkshistoriens yngste, og blot få år efter står han nu og fortæller kort og præcist om, hvorfor hans opfindelse er banebrydende inden for behandling af hjertestop. Og Habib Frost har tydeligvis alle investorernes opmærksomhed.