Optøet Nobel-strid med Kina styrker norsk krone
Efter seks års stilhed er Norge og Kina atter på talefod, og den fornyede kontakt mellem de to lande sender varme strømme gennem den norske krone mandag eftermiddag.
Efter seks års stilhed er Norge og Kina atter på talefod, og den fornyede kontakt mellem de to lande sender varme strømme gennem den norske krone mandag eftermiddag.
De to lande endte i konflikt i 2010 på grund af tildelingen af Nobels fredspris.
Kineserne rasede dengang over, at Nobelkomitéen tildelte fredsprisen til den kinesiske forfatter og systemkritiker Liu Xiaobo, og Kina udsatte dengang forhandlinger om en frihandelsaftale med Norge på ubestemt tid. Men nu har landene atter indledt kontakt.