Økonomer uenige om boligmarkedet: Er boblen ved at briste?
Priserne fortsætter himmelflugten på udvalgte dele af boligmarkedet, men økonomer er uenige om, hvorvidt der er grund til bekymring. Ny analyse peger på bankerne som primære årsag.
Priserne fortsætter himmelflugten på udvalgte dele af boligmarkedet, men økonomer er uenige om, hvorvidt der er grund til bekymring. Ny analyse peger på bankerne som primære årsag.
Der går to minutter og 40 sekunder, inden boblen springer. Så længe har en fyr i jakkesæt med en cykelpumpe hidsigt pumpet ballonen, der for længst har nået en absurd størrelse; udspilet og bristeklar.
De godt 30 mennesker, der er mødt frem, jubler højlydt ved eksplosionen, mens konfettien regner ned over pladsen i hjørnet af Rådhuspladsen i København. På talerstolen holder Ib Ravn, videnskabsteoretiker hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, inde i sin båltale, inden han fortsætter: