Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kan sige, hvad han vil:

Men sikkert er det, at hans skattestop havde afgørende indflydelse på, at boligpriserne i årene op til finanskrisen steg i rekordfart og skabte en decideret boligboble.

En boble, der sidenhen bristede og påførte en betydelig del af landets boligejere enorme tab under finanskrisen.

Det fastholder professor i økonomi ved København Universitet og tidligere økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Skattestoppet var uden nogen form for tvivl en stærk enkeltstående årsag til, at vi ikke bare fik store prisstigninger, men at vi oplevede en decideret eksplosion i priserne, der endte med at skade økonomien,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Almindelig optimisme

Hans udmelding kommer, efter at Anders Fogh Rasmussen i Berlingske tager bladet fra munden og forsvarer sin økonomiske politik i sin tid som statsminister fra 2001 til 2009.

Økonomer - herunder Det Økonomiske Råd - har gentagne gange kritiseret blandt andet skattestoppet for at gøde jorden for de store prisstigninger på boliger op til krisen. Men det afviser Anders Fogh Rasmussen i Berlingske:

»Jeg tror, at det er andre faktorer, der førte til, at priserne steg, end låneformerne og skatten. Simpelthen. Den stigning skyldtes snarere almindelig optimisme. Folk følte sig trygge og sikre og ville derfor gerne disponere ved at købe en fast ejendom.«

Skattestop skabte optimisme

En udlægning, økonomer ikke giver meget for.

Hans Jørgen Whitta-Jakobsen peger på, at skattestoppet havde en særlig effekt når det kom til bl.a. ejendomsværdiskatten, fordi man hér fastfrøs skatten nominelt - hvilket kort fortalt betød, at skatten slet ikke måtte stige i kroner og ører. I modsætning til på eksempelvis indkomstbeskatningen, hvor man blot fastfrøs procentsatsen. Dette nominalprincip var en stærk drivkraft bag boligboblen, mener han.

»Med den nominelle fastfrysning af ejendomsværdiskatten var effekten meget større, og det var utvivlsomt medvirkende til, at huspriserne steg så meget, som de gjorde,« siger han.

Dermed var skattestoppet en kraftigt medvirkende årsag til netop den optimisme, Fogh henviser til, mener han.

»Det nominelle skattestop på boliger var med til at skabe en tyrkertro på, at priserne ville blive ved med at stige, og det forplantede sig igen i øget efterspørgsel og højere priser. Og det er netop sådan, finansielle bobler opstår,« siger Whitta-Jacobsen.

Afdragsfri lån får også skylden

Overvismanden peger desuden på, at den politiske beslutning om at tillade de nye typer af realkreditlån med afdragsfrihed i 2003 med stor sandsynlighed har pumpet priserne yderligere op.

»De gjorde, at folk levede i en illusion om, at de kunne låne flere penge billigere. Mange mennesker handlede boliger ud fra, hvad førsteårsydelsen tilsagde. Men hvis der var tale om et afdragsfrit lån, var det jo ikke retvisende,« siger han.

Skulle have rebet sejlene

Også professor i økonomi ved CBS Niels Westergaard-Nielsen har tidligere kritiseret Fogh-regeringens økonomiske politik. Han køber heller ikke Anders Fogh Rasmussen argument om, at prisstigningerne blot skyldtes optimismen i befolkningen:

»Folks optimisme skyldes jo de økonomiske vilkår, de har på det givne tidspunkt. Og det er så en regerings opgave at tøjle økonomien, når der er brug for det. Det gjorde Fogh-regeringen ikke, og det var ikke særligt smart,« siger han.

»Det havde da været enormt godt for vores økonomi i dag, hvis vi havde rebet sejlene og begrænset økonomien noget mere især i de sidste år af opsvinget, da de første krisetegn viste sig. Havde man dengang lagt låg på, eksempelvis ved at hæve boligskatterne noget mere, så havde vi stået en bedre situation i dag, hvor vi skal ud af krisen,« siger Niels Westergaard-Nielsen.

Han tvivler til gengæld på, at indførelsen af de afdragsfri lån har pustet til boligboblen:

»Jeg har svært ved at se, at det har haft en større effekt på priserne. Desuden er det efter min mening enormt formynderisk at skulle forbyde den slags. Hvis markedet har lyst til at lave afdragsfri lån, skal det som udgangspunkt have lov til det,« siger han.

Fogh-regeringernes økonomiske politik har fået hård kritik gennem årene. I 2010 rangerede 22 førende økonomer i Politiken Foghs økonomiske politik som den ringeste siden socialdemokraten Anker Jørgensens tid i 1970'erne og 1980'erne.