Obduktion: Whitney druknede med kokain i blodet
Dødsårsagen til den verdensberømte sangerinde Whitney Houston ligger endelig klar.
Dødsårsagen til den verdensberømte sangerinde Whitney Houston ligger endelig klar.
Rygterne om årsagen til sangerindens død har svirret, siden hun den 11. februar blev fundet død i et badekar på Beverly Hilton hotellet i Los Angeles. Her fandt man på sangerindens værelse ligeledes adskillige pilleglas med både sovepiller og andet medicin, som hun var kendt for at misbruge.
Men nu ligger dødsårsagen altså klar i obduktionsrapporten. Der er tale om et uheld, skriver det amerikanske magasin People.
Den 48-årige sangerinde havde dog kokain i blodet, og sammen med hjerteproblemer var det medvirkende til uheldet.
Kilder tæt på, siger til underholdningssitet TMZ, at kokainen og hjerteproblemer kunne have været skyld i, at hun var døset hen i badekarret og altså end med at drukne.
Udover kokain fandt man ligeledes spor af marijuana og andet medicin i Houstons blod.
Sangerindens søster Patricia Houston er ked af resultatet af obduktionsrapporten, men er dog glad for, at sagen nu er slut:
- Vi er kede af det svar, man har fundet ved blodprøverne, men vi er glade for, at det nu er afsluttet, siger hun til nyhedsbureauet AP.