En udstilling på M/S Museet for Søfart viser de seneste 100 års udvikling i havnen på vestindiske St. Thomas. Danskerne har sat sig spor overalt på godt og ondt, og udstillingen tegner et billede af en ø, som er halvt paradis, halvt mareridt.
Hver morgen lægger de til, de store krydstogt-skibe, og hver dag strømmer tusindvis af mennesker ud på havnen i Charlotte Amalie. Hver aften sejler de væk igen, og lokalbefolkningen står tilbage med alt det, de efterlod; penge, badehåndklæder og skrald.
Krydstogtturisterne er et godt billede på, hvordan St. Thomas i århundreder har været et sted, fremmede har besøgt, taget noget fra, efterladt noget andet og rejst fra igen. Men turisterne er også en direkte konsekvens af, hvad Danmark efterlod, da vi for 100 år siden forlod øen, nemlig en havn, der var perfekt til at modtage turister i ekstreme mængder.
