Som rastløs nomade og eventyrer i tid og rum bevæger Ib Michael sig i sit forfatterskab uhæmmet rundt mellem kontinenter og kulturer og på kryds og tværs af tider. Fra mayaernes Sydamerika til kejsertidens Kina og pestens Europa eller efterkrigstidens Stillehav. Når han mod slutningen af sin nye roman, »Himlen brændte«, lader en figur gøre romanens ligning med de mange ubekendte op med ordene »og han forstod ikke længere, hvordan tid og rum var snoet sammen når det kom til stykket«, er det selve kernen i den moderne eventyrfortællers indsigt, han indkredser.

Handlingen i »Himlen brændte« unddrager sig ethvert sammenhængende referat, men romanens udgangspunkt er på mange måder et scoop for en forfatter med smag for science fiction og uforklarlige hændelser:

30. juni 1908 eksploderede et himmellegeme i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1.000 Hiroshima-bomber, væltede træer i tusindvis og lagde store områder øde. Tunguska-hændelsen er stadigvæk et mysterium, men en af de videnskabsfolk, der har forsøgt sig med en teori, er fysikeren Holger Bech Nielsen, der sammen med andre navngivne forskere spiller en aktiv rolle i Ib Michaels roman, og som har bidraget afgørende til forfatterens research. Som en slags bonusmateriale er bogen forsynet med en række apps, og en af dem fører læseren ud på en slags medierejse fra de trykte bogsider ind i en radioudsendelse, hvor forfatteren og fysikeren taler sammen på toppen af Rundetårn.

Videnskabelige omgang med fakta

Den mere eller mindre videnskabelige omgang med facts er en del af Ib Michaels koncept, og et sted i romanen bruger han sigende nok vendingen »Det er alt sammen fakta for drengerøve, resten kan man gisne om.« Gisner, fantaserer og fabulerer gør Ib Michael på livet løs, og omkring den uforklarlige hændelse i Sibirien opbygger han et vældigt handlingskompleks, der både former sig som et spil med masker og identiteter og inddrager en lang række elementer fra populærkulturens genrer – lige fra den store slægtshistorie og det romantiske kærlighedsdrama over agentromanen og – filmen til computerspillene og de rene rumeventyr fra Cartoon Networks univers.

I højt tempo bevæger Ib Michael sig fra sygesengen på den palliative afdeling, hvor russiske Irina ligger for døden og arbejder med et bogmanuskript, som hun beder forfatteren Peter Adams gøre færdig, til rumtallerkenen, hvor »en helt ny æra for planeten« indvarsles. Undervejs inddrages brudstykker af 1900-tallets russiske historieskrivning, fra zartiden over revolutionen i 1917 til Stalinregimets terror og den kolde krigs paranoia.

»Himlen brændte« falder naturligt på plads i den litterære nomade Ib Michaels forfatterskab. Handlingen er hæsblæsende og springende, og de finere psykologiske finesser og mere sprogligt nuancerede beskrivelser er ikke romanens ærinde. Visualisering synes helt i overensstemmelse med en aktuel medievirkelighed at være et af projektets vigtigste nøgleord, og måske er det i virkeligheden også sit ideal for en tidssvarende, anderledes forandringsparat og konkurrenceorienteret fortælleform, Ib Michael lancerer på kanten af hospitalssengen: »det største bevis på, at kronologien er ligegyldig, er den gode fortælling.« Kronologien i »Himlen brændte« er »en by i Rusland«.

Sikkert er det, at forfatteren med sin nye roman leverer både fakta og fiktion for drengerøve.

Titel: »Himlen brændte«. Forfatter: Ib Michael. Sider: 381. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal.