Waldemar keder sig på Vestegnen. Dorte har lejet et hus nær stationen i Glumsø. Irina ligger for døden på et hospice i Nordjylland.

Det er fragmenter af tre meget forskellige romaner, som alligevel har en del til fælles. Kristian Bang Foss’ »Døden kører Audi«, Helle Helles »Dette burde skrives i nutid« og Ib Michaels spritnye »Himlen brændte« er blandt de titler, som danske forlagsagenter i denne uge præsenterer for interesserede udenlandske forlag på bogmessen i Frankfurt, verdens største, i håb om, at de skal nå ud i en lang række lande.

Og så har de tre bøger noget andet til fælles, der kan gøre dem til internationale succeser: »Vil man lykkes med en dansk roman, skal den være dansk på den rette måde,« siger Jenny Thor, agent hos Gyldendal Group Agency, der står for at sælge Gyldendals og datterforlaget Rosinantes forfattere til i udlandet.

Det lokale bliver på den måde det globale.

»Jeg tror, det er det danske, man er nysgerrig på i andre lande. Ellers kunne man for eksempel lige så godt læse en engelsk krimi eller en tysk eller en svensk. Det giver en merværdi, at det er et andet samfund og andre mennesker.«

Jenny Thor understreger, at der ikke findes nogen opskrift på, hvordan man skaber en international succes. Men tendensen er, at det kan være svært at sælge danske bøger, der ikke har en forbindelse til Danmark.

»Det har vi f.eks. oplevet med Naja Marie Aidts roman »Sten saks papir«, som foregår i en slags ingenmandsland. Det er mit indtryk, at det kan være svært for læsere i andre lande at orientere sig, hvis de ikke ved, om det er Danmark, USA eller hvor det nu kan være, bogen foregår,« forklarer hun og peger på, at der er stor fokus på Danmark i udlandet for tiden, blandt andet på grund af TV-serier som »Borgen« og »Forbrydelsen«.

Men det betyder ikke, at en bog kun kan foregå herhjemme, hvis den skal blive et hit i andre lande. Ib Michaels nye, stort anlagte roman »Himlen brændte«, som udkommer i slutningen af måneden, er en af de bøger, Gyldendal satser på i Frankfurt. Store dele af den foregår i Tunguska, Sibirien. Et lignende eksempel er Helle Vincentz’ krimi »Nukaakas Kabale«, der foregår i Grønland. Den er allerede solgt til Tyskland, Holland og Frankrig, og forlaget satser på at få solgt rettighederne til flere lande på bogmessen i Frankfurt.

»Vi så en stor interesse for Kim Leines »Profeterne i Evighedsfjorden«, og det virker, som om Grønland i det hele taget står som noget eksotisk,« siger Jenny Thor.

Lars Ringhof, agent for en række danske forfattere – blandt andre Elsebeth Egholm, Tom Buk-Swienty og Hanne-Vibeke Holst – mener også, at det danske kan bruges til at skille sig ud.

»Man så jo for eksempel, at Jussi Adler-Olsen først fik sit store gennembrud, da han begyndte at skrive om den danske Afdeling Q – efter flere internationale thrillere.«

Lars Ringhof mener, at forklaringen generelt kan koges ned til en enkelt grundsætning: »Skriv om det, du ved noget om.«

Han mener dog også, at der er et andet væsentligt parameter for succes, når man som agent skal sælge en bog i udlandet: At bogen allerede har haft succes.

»Ethvert forlag vil spørge: Hvor meget har den solgt i Danmark? Så hvis man kan sige, at den har solgt så og så meget og er solgt til det og det land, og filmatiseringen er på vej, så er man langt.«

Helle Helles romaner er stærkt forankrede i Danmark og det danske sprog. Men hendes bøger, der foregår i danske udkantsområder, udkommer blandt andet i Frankrig, Serbien, Tjekkiet, Bulgarien og Kroatien. Hendes seneste roman, »Dette burde skrives i nutid«, prøver Gyldendal nu, via Frankfurt, at få ud til endnu flere lande.

»Jeg undrer mig, hver gang min bog bliver oversat, over, hvordan det kan lade sig gøre,« siger hun.

»Jeg tænker: Hvordan kan man oversætte det? Jeg er en forfatter, der virkelig piller i sætningerne med det danske sprog.«.

Som Helle Helle ser det, er gode oversættere alfa omega, hvis en bog skal gøre sig uden for Danmark.

»Jeg kan jo ikke vide, hvordan det går at blive oversat til kroatisk, men tysk læser jeg rimelig godt, så der kan jeg se, hvad min oversætter gør. Hun kan forløse det, man ikke troede kunne forløses. I min roman »Rødby-Puttgarden« er der for eksempel to parfumedamer, der bliver kaldt for Ris og Ros. Men da jeg skulle læse op i Tyskland, kunne jeg se, at oversætteren havde oversat det til Fräulein Fein und Gemein. Det er at gøre noget helt andet, og det fungerer.«

Men hvad får for eksempel tjekker ud af at læse om Glumsø eller Rødby, hvor flere af Helle Helles bøger foregår?

» Hvis jeg tænker på bøger, jeg selv læser, kan man jo sagtens få noget ud af at læse en islandsk roman. Der er ikke nogle problemer i at træde ind i det univers, og den eksotik, der måtte være i det, gør det jo ikke mindre spændende. Man ville hade det, hvis det blev oversat til danske forhold. Hvis en bog er bundet på en autentisk måde til det sted, den skrives fra, så tror jeg, det kan fungere.«