For 45 år siden måtte den meget generte dreng skrive for at få noget sagt. Nu må den voksne mand skrive for at holde tungsindet på afstand. Berlingske har talt med Peter Øvig Knudsen om det helt fantastiske arbejde at være forfatter – og om den nedtur, der følger efter hver bog.
Jeg kludrer i det, da jeg skal interviewe Peter Øvig Knudsen. Vi har på mail aftalt et tidspunkt for et telefoninterview, men da jeg skal til at ringe, går det op for mig, at jeg ikke har hans nummer. Den slags er pinligt. Og ekstra pinligt, når det er en journalistkollega, man skal snakke med, tilmed en vinder af Cavlingprisen, Læsernes Bogpris m.fl. Peter Øvig Knudsen har med sine seneste tre bøger »Blekingegadebanden« »Hippie« og »BZ« undersøgt strømninger på venstrefløjen og grænselandene mellem idealisme og fundamentalisme, og hver gang har han høstet lige dele begejstrede anmeldelser og heftig kritik, ikke mindst fra dem, der har følt sig hængt ud.
Heldigvis er det en grinende forfatter, jeg får i røret, da jeg endelig finder nummeret og får ringet op.
