I en ny analyse har Berlingske Business analyseret 49 af landets største møbelproducenter, og uanset hvilket nøgletal man kigger på, har branchen klaret sig væsentligt dårligere end for blot to år siden:

I løbet af analyseperioden er branchens samlede bruttofortjeneste faldet fra 2,16 mia. til 1,91 mia., svarende til 12 pct. Det samme gør sig gældende når man kigger på bundlinjen, som er blevet reduceret med to tredjedele. I 2010 var branchens samlede resultat på bundlinjen 196 millioner kroner, mens det bare to år efter var barberet ned til 62 millioner.