Mere end hver tredje bolig har et dårligt energimærke
Mange danskere fyrer for gråspurvene. Omkring 200.000 bygninger har energimærke E eller dårligere. En fjerdel af dem ligger i landets yderområder, skriver Byens Ejendom.
Mange danskere fyrer for gråspurvene. Omkring 200.000 bygninger har energimærke E eller dårligere. En fjerdel af dem ligger i landets yderområder, skriver Byens Ejendom.
37 procent af de 540.000 danske bygninger, der i dag har et energimærke, er kategoriseret som E eller dårligere. Det svarer til omkring 200.000 boliger, skriver Byens Ejendom, som er et uafhængigt videncenter for byudvikling.
Ifølge chefkonsulent i Dansk Byggeri Camilla Damsø Pedersen drejer det sig reelt om langt flere, da der stadig er over en million bygninger, som ikke har et gyldigt energimærke. Et energimærke ranglister bygningens stand efter skalaen A til G, hvor det i praksis kun er nybyggede lavenergihuse, der kan opnå et A-stempel, mens G er et udtryk for, at der fyres for gråspurvene.