Der er sommerfugle i maven, da jeg sidder i bussen på vej til hotellet. Jeg er tilbage på Malta for første gang i 25 år – denne gang med min egen familie. Første gang var det med mine forældre – endda på samme hotel.

Det, jeg husker bedst fra mine barndomsferier på Malta, er den store swimmingpool på hotellet og en is, der for mig smagte af den rene ferie. Men det var også på Malta, jeg første gang stiftede bekendtskab med labyrintiske middelalderborge- og byer og mad på fine restauranter, hvor man skulle sidde stille. En prøvelse, jeg ser frem til med min egen toårige, der nu skal stifte sit første bekendtskab med Malta. Poolen er der endnu, noterer jeg mig, da bussen drejer ind mod hotellet, og jeg er sikker på, at isene stadig smager af ferie. Men alligevel: Meget kan være sket på 25 år, og er det nu, som jeg husker det – eller er det barndommens ubekymrede hjerne, der har spillet mig et puds?