Mælkekrise i Qatar efter blokade: Henter tusindvis af køer med fly
Qatar har fløjet de første 165 køer ind for at undgå en truende mælkekrise. En krise, der udspringer sig af storpolitik.
Qatar har fløjet de første 165 køer ind for at undgå en truende mælkekrise. En krise, der udspringer sig af storpolitik.
Der skal smør på bordet. 165 flyvende køer er kommet Qatar til undsætning, eftersom en truende mælkekrise står til at ramme den olierige nation. Og selvom den sætning er i sig selv er rimelig m(uh)rsom, så er mælkekrisens ophav det næppe. Og den er sandsynligvis en smule mere alvorlig end den smørkrise, der truer Danmark.
Qatar har i over en måned været i diplomatisk krise med Saudi Arabien, Bahrain, Egypten og De Forenede Arabiske Emirater. Det er beskyldninger om, at Qatar støtter terroristgrupper, der har fået krisen til at eskalere, og som nu betyder, at de diplomatiske bånd landene imellem er blevet kappet.