Løgismose Meyers kæmper med sammenlægning: Nyt stort milliontab
Efter et år præget af tunge investeringer til sammenlægning er administrerende direktør for Løgismose Meyers, Tørk Furhauge, i gang med at lægge strategien for fremtidens vækst.
Efter et år præget af tunge investeringer til sammenlægning er administrerende direktør for Løgismose Meyers, Tørk Furhauge, i gang med at lægge strategien for fremtidens vækst.
De har efterhånden lært hinanden at kende, de to parter i ægteskabet mellem Løgismose og Meyers. Men det har også både kostet kræfter og mange penge, og det præger virksomhedens resultatet for 2016.
Løgismose Meyers' årsrapport for 2016 viser en lille fremgang på omsætningen, som stiger med 78 millioner kroner til 1,1 milliarder kroner. Resultatet målt på EBITDA lander på 40,4 millioner kroner mod 41,2 millioner kroner året før, mens årets resultat hedder minus 39,4 millioner kroner mod minus 23,6 millioner kroner i 2015.