Ledere kan lære noget af elitesporten
Det, der sidste år eller i sidste måned var den rigtige strategi, kan pludselig blive overhalet og overflødiggjort. Det kræver blik for egen og organisationens smidighed.
Det, der sidste år eller i sidste måned var den rigtige strategi, kan pludselig blive overhalet og overflødiggjort. Det kræver blik for egen og organisationens smidighed.
Der er mange interessante paralleller mellem elitesportens verden og erhvervslivet – især når det gælder ledelse.
Som ledelsesinteresseret og -fascineret nyder jeg at se den måde, trænere og managere i den professionelle sportsverden sætter topidrætsfolk op til at præstere det optimale – lige fra håndboldherrelandsholdets træner Nikolaj Jacobsen under det netop afsluttede EM til José Mourinho i Premier League-klubben Manchester United, som skal få nogle af verdens allerbedste og allerhøjest betalte fodboldspillere til at levere varen kamp efter kamp.