1. august træder det såkaldte tildækningsforbud i kraft. Det kaldes i folkemunde for burka-forbuddet, og med rette, fristes man til at sige, da loven i praksis handler om at forhindre, at kvinder iklæder sig burka eller niqab. Normalt bør staten slet ikke blande sig i, hvad borgere vælger at iføre sig. Men når det er nødvendigt med så indgribende en lovgivning som denne, er det ikke mindst for kvindernes egen skyld. Heldigvis er det et fåtal, der går med niqab herhjemme og endnu færre, der går med burka. Men uanset, om de går med ansigtet indhyllet af egen fri vilje, eller fordi de får besked på, at det skal de, melder man sig ud af samfundet ved at skærme sit ansigt af på den måde. Det kan hverken kvinderne eller resten af os være tjent med.

Berlingske har i de seneste dage beskrevet, hvordan et ukendt antal muslimske kvinder lever i et parallelsamfund, hvor de udsættes for alt fra psykisk vold og social kontrol til vold og voldtægt. I tirsdagens avis kunne man læse om kvinder, der oplever, at deres mand med henvisning til islamisk lov tager sig flere koner.