Hun har fået aborter, modtaget trusler og skamferet sig selv. I kunstens navn. »Hvis man vil rykke, må man også gøre ting, man ikke bryder sig om,« siger performancekunstens bedstemor, superstjernen Marina Abramović, der er aktuel med to udstillinger og en erindringsbog.
Marina Abramović har givet mig en opgave.
Metoden er enkel: Jeg skal vælge en dag, hvor jeg vågner fuld af energi. En lørdag, hvor jeg står op uden planer, hvor jeg har lyst til at rydde op, hvor kroppen vil ud af huset, og jeg vil se mine venner. Men det skal jeg ikke gøre. I stedet skal jeg finde en stol og placere den midt i stuen. Og så skal jeg sætte mig på den. I fire til fem timer. Uden at kigge på mit ur eller min telefon. Jeg skal bare sidde der.
