Koncerndirektør forlader Vestas: Slår sig sammen med Brøndby-rigmand
Vestas-profil forlader vindkoncernen og skal fremover være direktør i et selskab, der ejes af Brøndbys hovedaktionær.
Vestas-profil forlader vindkoncernen og skal fremover være direktør i et selskab, der ejes af Brøndbys hovedaktionær.
Den 39-årige koncerndirektør for vindmøllegiganten Vestas, Morten Albæk, forlader sin post senest ved udgangen af juni, skriver Børsen.
Fremover skal Morten Albæk være administrerende direktør i det nystiftede investerings- og rådgivningsselskab Voluntas.
Selskabet er ejet af rigmanden Jan Bech Andersen, der har skabt en formue gennem en international karriere i shippingbranchen. Han bliver bestyrelsesformand og hovedejer, og han har smidt 100 mio. amerikanske dollar, svarende til 660 mio. danske kr., i selskabet.
Investeringsekspert Morten Tinggaard er selskabets tredje medejer
Morten Albæk er uddannet filosof og kom i 2009 til Vestas efter en periode i Danske Bank. Under tidligere direktør for Vestas, Ditlev Engel, som var direktør fra 2005 til 2013, er Morten Albæk blevet betragtet som direktørens højre hånd og har ofte været i front ved fremlæggelse af Vestas’ regnskaber.
Magasinet The Internationalist har fire gange kåret Morten Albæk til en af de 100 mest indflydelsesrige marketingsdirektører i verden.