International tilknytningsforskning har igennem de sidste 30 år vist, at det i en almindelig børnegruppe typisk er to ud af tre børn, der har en tryg tilknytning til de primære omsorgspersoner, primært forældrene. Hvert tredje barn har en utryg tilknytning.
SFI har udarbejdet en analyse for Egmont Rapporten 2016, der viser, at der på flere punkter er en klar sammenhæng mellem en række indikatorer for de 3-åriges livsduelighed og deres senere livsforløb.
En relativt højere andel af de børn, der har livsduelighedsproblemer som 3-årige, får adfærdsmæssige problemer som 11-årige. I gruppen af 11-årige med adfærdsproblemer havde 26 pct. fx haft sproglige vanskeligheder som 3-årige. Hos andre 11-årige var andelen under det halve (11 pct.).
De børn, som var sprogligt bagud i forhold til jævnaldrende i 3-års alderen, klarer sig dårligere ved folkeskolens afgangsprøve efter 9. klasse: Færre består denne prøve, og flere får karakterer under middel.
Børn med tidlige sociale og sproglige udfordringer har en forhøjet risiko for senere at blive sigtet for vold.
Livsduelighed defineres som de personlige, sociale og faglige egenskaber, der i samspil bidrager til en persons evne til konstruktivt at håndtere udfordringer, fungere alene såvel som i fællesskaber og udvikle sig i mødet med omverden.
Kilde: Egmont Rapporten 2016 »En bedre start - livsduelighed hos de allermindste«