Transport: Queen Mary 2 har ca. 20 krydsninger over Atlanten om året. Du kan enten sejle fra New York i USA til Southampton i Sydengland eller omvendt. Begge ruter tager syv døgn. Mange vælger at sejle på Queen Mary 2 som et alternativ til flyrejsen. På den måde bliver transporten en del af rejsen.
Ophold: Billetter koster fra omkring 10.000 kr. og opefter. Inkluderet i prisen er alle måltider samt kaffe, juice og vand til hovedmåltider. Drikkevarer skal du tilkøbe.
Om skibet: Queen Mary 2 har bl.a. det største bibliotek til søs, verdens eneste planetarium til søs og verdenshavenes største balsal. Queen Mary 2 er verdens eneste liner – altså et skib, der bygget til at krydse et verdenshav. Skibet er indrettet til at underholde dig, og der er flere aktiviteter, end du kan nå. Info: Læs mere om Queen Mary 2, og se rejser på www.cunard.dk.