Kina: Caixin PMI-service skuffer en kende i februar
Det private kinesiske PMI-indeks for servicesektoren faldt mere end ventet i februar. Det samlede indeks for industri og service viser også tilbagegang i aktiviteten.
Det private kinesiske PMI-indeks for servicesektoren faldt mere end ventet i februar. Det samlede indeks for industri og service viser også tilbagegang i aktiviteten.
Serviceindekset, der er udarbejdet af Caixin/Markit Economics, faldt i februar til 54,2 fra 54,7 i januar, mens økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et fald til 54,2.
Det samlede indeks for industri og service faldt til 53,3 i februar fra 53,7 i januar.
Den officielle PMI-aflæsning for servicesektoren viste forleden et fald til 54,4 i februar fra 55,3 i januar og analytikernes forventning på 55,0.
Den samlede PMI-aflæsning lød på 52,9 i februar mod januars 54,6.
Et indeks over 50 indikerer stigende aktivitet, mens et indeks under 50 peger i retning af aftagende aktivitet.
/ritzau/FINANS