Jødisk satiriker vækker forargelse med Holocaust-selfies
Kan man tage en selfie på et mindesmærke for Holocaust? Omdiskuteret tysk kunstprojekt vækker både begejstring og anklager om udnyttelse af døde jøder
Kan man tage en selfie på et mindesmærke for Holocaust? Omdiskuteret tysk kunstprojekt vækker både begejstring og anklager om udnyttelse af døde jøder
Er det i orden, når smilende par, yoga-amatører og badutspringende rygsæksturister anvender Holocaust-mindesmærket i Berlin som baggrundstapet for endeløse rækker af selfies?
Nej, siger den tysk-jødiske satiriker Shahak Shapira, hvis seneste projekt med den provokerende titel ’Yolocaust’ (efter slangudtrykket ’Yolo’, You only live once, red.) er blevet genstand for en voldsom debat om respektløshed og omgangen med den tyske fortid.