ISS køber amerikansk cateringfirma for cirka 1,5 mia. kr.
Den danske servicekoncern ISS har landet en aftale om overtagelse af Guckenheimer, der er et amerikansk cateringfirma.

Den danske servicekoncern ISS har landet en aftale om overtagelse af Guckenheimer, der er et amerikansk cateringfirma.

Købsprisen er på gældfri basis på omkring 1,5 mia. kr., og opkøbet vil ikke ændre i ISS' finansielle forventninger til 2017, fortæller selskabet tirsdag i en meddelelse.
Guckenheimer, der har en årlig omsætning på 2,3 mia. kr. og cirka 3200 ansatte, ventes at kunne blive overtaget af ISS i andet kvartal 2017, hvis de nødvendige tilladelser falder på plads i mellemtiden.