Hvor er kvinderne i dansk pop?
Dansk pop med feminint fortegn er inde i en seriøs krise, skriver Berlingskes musikredaktør. Der er brug for mere power og vildskab, hvis de skal konkurrere med dansk pops gulddrenge.
Dansk pop med feminint fortegn er inde i en seriøs krise, skriver Berlingskes musikredaktør. Der er brug for mere power og vildskab, hvis de skal konkurrere med dansk pops gulddrenge.
Det skriger nærmest til himlen: Ud af 55 nomineringer til næste måneds Danish Music Awards 2017 har kun syv af dem et kvindeligt islæt. To af disse står veteranen Lis Sørensen for, mens resten tilfalder yngre navne som Mø, Soleima og Katinka.
Det er højst bemærkelsesværdigt. Men det er på ingen måde hverken suspekt eller synderligt overraskende. Danish Music Awards er til for at hylde årets mest succesfulde og populære danske artister. Og lige nu er det i den grad mændene, der har førertrøjen på.