»Hvor langt er der til næste bro?« lyder det nede fra motorvejen på arabisk, da en gruppe på 300 flygtninge og migranter passerer under en motorvejsbro uden for Kliplev i Sønderjylland.

»Tre kilometer,« råber en indvandrer tilbage fra broen. Beskeden modtages nede på motorvejen med klapsalver og hujen. Det er efterhånden mere end 20 kilometer og syv timer siden, at de 300 personer forlod en skole i Padborg for at begive sig ud på en vandring på E45-motorvejen i nordgående retning. Især børnene og de ældre er ved at være trætte. Men hver gang de når en motorvejsbro, bliver der kastet sodavand, bananer og anden forplejning ned fra oven.

Målet er Sverige. Mens gruppen snegler sig af sted nordpå, er den under konstant opdækning af betjente fulgt af hollændervogne. Betjentene går bagved, foran og ved siden af de 300 flygtninge og migranter, men stiller sig kun i vejen, hvis nogle fra gruppen forsøger at løbe ud på markerne langs motorvejen.

Spørger man politiet, hvor længe gruppen vil få lov at gå ad motorvejen, trækker betjentene på skuldrene. Spørger man, hvad der skal ske, når det bliver mørkt, og de vandrende vil sove, slår de også ud med armene.

De danske myndigheder aner tilsyneladende ikke, hvad de skal stille op. Og imens de tøver, skaber strømmen af flygtninge og migranter en stadig kaotisk situation.

Kun et mindre antal – omkring 300 af de op mod 3000, der ifølge de seneste meldinger er ankommet til Danmark – har valgt at søge om asyl i Danmark. Fra de fleste lyder forklaringen tilsyneladende, at de vil til Sverige, og det kan de kun komme på illegal vis. Det skyldes, at Danmark ifølge den europæiske Dublin-forordning har pligt til at registrere dem, mens Sverige pure har afvist at indgå en særlig aftale, som ville betyde, at de flygtninge og migranter, der vil, kan sendes direkte til broderlandet. Dette ville stride mod selv samme Dublin-regler, påpeger den svenske regering. Ifølge pressetalsmand for den svenske integrationsminister, Erik Boman, har den svenske regering ingen mulighed for at indgå en sådan aftale. Så hvad stiller de danske myndigheder op med dem, der nægter at lade sig registrere og ikke ønsker at søge asyl i Danmark?

Nogle af dem vandrer mod Sverige af egen kraft, mens andre er indkvarteret i sportshaller og andet, eller nægter at forlade tog, som de har købt billet til. Andre er forsvundet og må formodes at søge mod Sverige og Norge på egen hånd eller med bistand fra danske og svenske hjælpere. Og endelig er der nogle få, som faktisk bliver udvist til Tyskland. Når de ikke vil søge asyl i Danmark, så opholder de sig ulovligt i Danmark og kan derfor udvises til det land, hvor de kommer fra – i dette tilfælde Tyskland – oplyser Udlændingestyrelsen.

Når politiet alligevel farer lempeligt frem og ikke udviser flere, sker det for at forsøge sig med dialog og for at undgå tvang og voldelige scener. På statsminister Lars Løkke Rasmussens opfordring bliver der udvist »konduite.«

S kræver handling fra Løkke

Socialdemokraterne, som ikke har noget forslag til løsning af den fastlåste situation, kræver, at statsministeren indkalder Folketingets partiledere til endnu et møde – et møde, som både skal dreje sig om udspillet til fordeling af flygtninge og om den aktuelle situation ved de danske grænser.

Det var i går ikke muligt at få integrationsminister Inger Støjberg (V) til at svare på, hvad regeringen vil stille op med de mange flygtninge og migranter.

Professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, siger, at Danmark er havnet i en »delikat situation«.

»Ingen vil rigtig lege med os, så vi må nærmest gå tiggergang for at bede om hjælp hos svenskerne, der tager imod langt flere end os. Vi står uden for forskellige ordninger, og vi vil ikke være med i nogen form for omfordeling af flygtninge i EU. Samtidig er det et paradoks, at vi selv er endt som et transitland, når vi har kritiseret Ungarn for det samme.«