Med jævne mellemrum publicerer Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, en nyhed, hvor ordlyden er stort set den samme. Den handler om, at der nu er endnu flere kinesiske internetbrugere.

710 millioner kinesere er i dag online – det er over halvdelen af befolkningen. Ni ud af ti af dem er på nettet via en mobiltelefon. Nu er der ganske vist mange kinesere, men imponerende er det alligevel. Ikke mindst i betragtning af, at Kinas internet er underlagt verdens mest sofistikerede online-censur, der blokerer nogle af de internationalt mest populære tjenester og hjemmesider. Det gælder for eksempel Google og Facebook.

I stedet findes der kinesiske versioner, der følger Kommunistpartiets dessiner og sørger for, at debatten ikke løber i en alt for kritisk retning. Eksempelvis kom det forleden frem, hvordan WeChat, der er Kinas mest brugte sociale medie, sletter ord i dialoger, hvis de er for politisk følsomme.

Men spørgsmålet er, hvor meget det rent faktisk påvirker almindelige kineseres adfærd online. Sværere er det heller ikke at udskifte Dalai Lamas navn med en forkortelse eller lignende, og samlet set ville den tibetanske leders færden nok ikke fylde alverden i den kinesiske internetsfære med eller uden censur.

Det gør til gengæld internethandel, chat med venner, selvpromovering på sociale medier og ikke mindst sladder om de rige og kendte. Med andre ord cirka det samme som internetbrugere andre steder på kloden bruger tid på. Kendisnyt er derfor prominent placeret på listen over de populæreste emner i året, der gik, på Kinas internet. Sportsstjerner, skuespillere og erhvervsledere har ofte millioner af online- fans. Interesse for Kinas politiske elite er der også – bare under mere ordnede forhold.

Hvad ledelsen af Kommunistpartiet angår, er der kun plads til den officielle fortælling sanktioneret af de statsejede medier. Skilsmisser eller personlige nedture blandt medlemmerne af Kommunistpartiets politbureau er ikke til debat i det offentlige rum.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina