Hun føler sig ikke tryg, når hun går i byen. Hun får ofte tilråb, når hun går sammen med sin jævnaldrende kæreste. Lige fra Martina Møllnitz som 17-årig på en McDonalds-restaurant i Ringkøbing sprang ud og fortalte, at hun var til piger, har hun følt omverdenens intolerance over for homoseksuelle.
»Jeg er også blevet slået ned på grund af det,« fortæller den i dag 23-årige kvinde.

Hun er sammen med blandt andre sin jævnaldrende kæreste og mor, Jeanette Gravlund Grønhøj, mødt op på Rådhuspladsen i København for at deltage i Copenhagen Pride, hvor omtrent 17.000 mennesker menes at have deltaget.Kulørte balloner i alle regnbuens farver strækker sig mod himlen fra store trucks lastet med mennesker, hvis budskab ud over ladenes kant lyder, at optoget handler om menneskerettigheder. For vel har danske homoseksuelle og andre, der ikke er hetero, det langt bedre, end dem, der bor i for eksempel Rusland, hvor homoseksuelle ligefrem diskrimineres ved lov. Men der er fortsat masser af barrierer for homoseksuelle herhjemme.

 »Når man kommer fra Nykøbing Falster, mærker man virkelig diskriminationen,« fortæller Martinas mor, der fortsætter: »Min datter har jo nærmest brug for beskyttelse. Min mand har på grund af chikanen måttet gå med på toilettet, når vi har været i byen,« fortæller hun, mens det samlede optog nærmer sig pladsen til lyden af høj festmusik.

Mandeforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke bekræfter, at der endnu er lang vej til reel ligestilling for mennesker, der ikke er heteroseksuelle. For fordommene florerer fortsat.

»Selv om de lovgivningsmæssigt ikke er så meget mere tilbage at ønske, og selv om politikere og alle mulige andre tager afstand fra det, der foregår i Rusland, er der stadig problemer på det kulturelle plan herhjemme. Hvis man ikke er god til fodbold eller et eller andet andet, så er du en »fagget«, selv om det ikke har noget med seksualitet at gøre. »Bøsserøv« og den slags udtryk er etikette for alt muligt svagt,« siger han.

En såkaldt drag queen med høj hvid paryk i bedste barok-stil, store englevinger og plateaustøvler i hvid lak for enden af de bare ben, skrider igennem paraden. Antoinette, kalder den udklædte og kvindagtigt sminkede mand sig. Et billede af Putin pryder hans popo.

Normal eller afvigende

»Vi har også en kamp at kæmpe herhjemme. Det er ikke mere end en måned siden, at jeg blev slået ned,« fortæller Antoinette, der fylder 50 år i næste uge, igennem sine glimmerglossy læber.

Utallige andre i paraden er klædt voldsomt sexet med bondage-outfit, latex og tætsiddende politikostumer som en hyldest til den homoseksuelle sangstjerne George Michael. Kulørt og kinky. Eller bare helt nøgent. Men kan deltagernes udfordrende udseende i virkeligheden ikke netop bekræfte folk i deres fordomme?»Det er klart, at det kan være et faremoment, at de udstiller sig som en speciel art, når de har behov for at demonstrere på den måde. Det er en svær balanceakt, når man egentlig ønsker at blive normaliseret og at få accepteret sin seksualitet som værende lige så god som din, at man så har denne her parade, hvor folk lige præcis er outrerede og bærer stramme lædershorts,« siger Kenneth Reinicke, der fortsætter: » For man kan spørge: Er man så på vej ind i en normalitet, eller er paraden en rodfæstning af, at homoseksuelle er afvigende?« spørger Kenneth Reinicke retorisk.For Antoinette er påklædningen bare rekvisitter i en slags karneval. Også Kenneth næstforperson for LBGT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, sammenligner priden med et karneval.

»I karneval skal man altid se en mand omgivet af 20 kvinder. Det er en stereotyp, af en heteromand, som gerne vil have mange kvinder. Dem går vi jo ikke rundt og stigmatiserer eller siger, at alle mænd er sådan. Lige nu har jeg Bunnyører og diadem på, men det gør jeg jo ikke til hverdag, når jeg underviser som lærer på en skole,« siger han.

Faktisk mener Kenneth Engberg, at ekstremiteterne ved priden kan være med til at skabe større accept og rummelighed i samfundet over for homoseksuelle i deres helt almindelige daligdag, hvor de bor sammen med deres kærester i et helt almindeligt parcelhus.

For Marina Møllnitz handler priden først og fremmest om at have det sjovt og vise, hvem man er.

»Det handler om at turde stå frem og acceptere sig selv, men også at vise omverden, at vi jo ikke er forskellige fra andre. Der er også mange heteroseksuelle, der måske har en fetich, som tager i swingerklub og den slags, men ikke fortæller om det. Vi tør stå frem,« siger hun.