Her er den politiske sæson i streg
Et billede siger mere end tusind ord. En avistegning mere end 10.000. Se hele galleriet af den politiske sæson 2013/2014.
Et billede siger mere end tusind ord. En avistegning mere end 10.000. Se hele galleriet af den politiske sæson 2013/2014.
Lars Løkke Rasmussen, Europa-politik/EP-valget og USA har – som tegningerne herunder også viser – været bærende emner i denne sæsons Politiko.
Tegningerne er med undtagelse af »Lady in red«, som Claus Bigum har stået for, alle tegnet af vores faste tegner Kamilla Wichmann. Vi ses igen 16. august. God sommer.
Bundeskanzlerin Angela Merkel med fluesmækker og SPDs Peer Steinbrück som flue. Politiko viede som det første i den politiske sæson 2013/14 et helt magasin til det tyske valg til Bundesdagen. Merkel vandt stort, men ikke stort nok, og måtte danne en regeringskoalition med socialdemokraterne i SPD – nu med Sigmar Gabriel i spidsen.
Op til endnu et jubilæum for terror-angrebet på World Trade Center skrev USA-korrespondent Poul Høi hjem om et krigstræt USA, der ikke længere ville drage i slagmarken.
Lars Barfoed har haft mange trængsler med at gøre Det Konservative Folkeparti politisk relevant og vælgermæssigt attraktivt. Da det stod værst til, fristede de Konservative en tilværelse tæt på spærregrænsen, og hjælp fra vennerne i blå blok var der ikke meget af. Senest har Barfoed markeret sig som kritiker af Venstres linje med at indgå forlig, der hæver bundskatten.
Venstre holdt landsmøde i weekenden 5.-6. oktober 2013 med en formand, der i to år ikke havde lignet andet end en sikker vinder. Men det var også de sidste timer for det billede. Samme lørdag brød GGGI-sagen ud i lys luge.
Lars Løkke Rasmussen havnede i sin første af to alvorlige kriser i sidste halvår af 2013. Under GGGI-sagen gik særligt Socialdemokraterne og SF hårdt til Løkke og forsøgte at drive en kile ind mellem ham og den »almindelige« dansker ved at svøbe ham i elitens ufolkelige hermelinskåbe. Løkke afværgede krisen med danmarkshistoriens længste pressemøde.
GGGI-sagen gav Lars Løkke Rasmussens troværdighed buler og blå øjne, men karrieremæssigt var det de Radikales udviklingsminister Christian Friis-Bach, der led det største tab. 21. november afleverede han nøglerne til ministerkontoret på Asiatisk Plads.
Pisa-undersøgelserne var – atter – sørgelig læsning. Dansk folkeskolepolitik har endnu ikke løftet danske elever op i verdenseliten. Politiko forsøgte at finde ud af hvorfor – svaret var manglende dannelse og manglende disciplin.
Vi er kommet langt som civilisation, men politiske holdninger afgøres af vores allertidligste mentale kapacitet.
2013 sluttede med kapitulation i værdikampen. Med Yahya Hassans skelsættende digte måtte de kulturradikale rømme eget fort og indrømme, at ytringsfriheden var truet og at Krarup, Fogh og Haarder ikke bare var mørkemænd.
Kina er på vej til at blive verdens største økonomi, og USA har skiftet sit udenrigspolitiske fokus fra Europa og Mellemøsten til Sydøst-asien. Kina af afhængig af at sælge til det amerikanske marked og USA har en eksorbitant gæld til Kina. Historien er så langt fra afsluttet.
2014 var knapt skudt ind, før regeringssamarbejdet eksploderede, da SRSF-regeringen solgte 19 pct. af aktierne i DONG til Goldman Sachs. I et tumultarisk forløb trådte SF ud af regeringen, flere SFere skiftede parti og Anette Vilhelmsen overlod formandstømmeret til Pia Olsen Dyhr.
13. februar i år overtog Pia Olsen Dyhr formandsposten i et SF, der var brudt næsten totalt sammen under regeringsmagtens åg. Hun har malet partifarven betydeligt mere rød igen, og SF er ikke bare kommet ud af ministerkontorerne, men også på tryg afstand af spærregrænsen.
Den moderne danske velfærdsfortælling bruger gerne humlebien som metafor for en økonomi, der flyver på trods af sin tunge velfærdsstat. Forskning fra Rockwool Fonden satte dog betydelige spørgsmålstegn ved den fortælling – det danske arbejdsmarked har lidt mere under krisen end vores nabolande.
USA har – modsat de europæiske nationalstater – aldrig haft et egentligt aristokrati. Men med udsigten til, at Hillary Clinton og Jeb Bush stiller op mod hinanden til præsidentvalget i 2016, skal man måske til at revurdere den sandhed. USA-korrespondent Kristian Mouritzen fortalte fra Washington.
Berlingske dækkede valget til Europa-Parlamentet intensivt og sendte sine bedste skribenter ind i hjertet og ud i afkrogene af Europa. Tegningen her var på forsiden af Berlingskes 1. sektion.
Mens alle andre kontinenter ser lys for enden af krise-tunnelen, stavrer Europa af sted med rollatoren tynget af gæld, arbejdsløshed og store offentlige budgetter. Tegningen var en del af et helt tillæg om Europa.
Der var valg til Europa-Parlamentet 25. maj i år. DFs spidskandidat, Morten Messerschmidt, førte meningsmålingerne stort fra begyndelse til slut og slog med 465.758 personlige stemmer alle rekorder for personlige stemmetal i dansk politik. På et punkt repræsenterer Messerschmidt en europæisk tendens: EU-skepsis er blevet en borgerlig affære.
Politiko fandt flere paralleller mellem fodbold og politik. Idealismens tid er forbi – Vesten drager ikke i krig for sine demokratiske værdier, og kontrafodboldens kynisme vinder igen trofæerne i international fodbold.
Formandsstolen vaklede under Lars Løkke Rasmussen under tøj-sagen. Venstre fandt sig pludselig i den helt uvante situation, at baglandet undsagde formanden. Men Løkke holdt balancen – ikke mindst fordi han aktiverede sine nærmeste politiske venner i sin kamp. Magt er også personlige relationer.
Fra venstre til højre er det blevet en fælles forudsætning, at vi skal have vækst. Men hvorfor? Og kan Moder Jord klare uendelig vækst?
Folkemødet på Bornholm er ikke blot politisk debat for vælgernes blå øjnes skyld. Lobbyisterne bruger Folkemødet til at flytte magt. Berlingskes Christiansborg-journalist Carl Emil Arnfred skrev fra Politikos solskinsøen.
sæsonens sidste tegning i årets sidste Politiko. Thomas Larsen trækker linjer fra den politiske sæson til næste politiske sæson. DFs formand, Kristian Thulesen Dahl, står – modsat V-formand Lars Løkke Rasmussen – efter 2013/2014 stærkt i stort set alle meningsmålingen, men peger alligevel på Løkke som statsminister.