Gør whistleblowerlov til et kvantespring i stedet for et museskridt
Ny EU-lov er klare forbedringer. Men der er plads til forbedringer med stærkere beskyttelse af ansatte, der afslører uretmæssigheder på arbejdspladsen.
Ny EU-lov er klare forbedringer. Men der er plads til forbedringer med stærkere beskyttelse af ansatte, der afslører uretmæssigheder på arbejdspladsen.
I Dansk Magisterforening har vi længe arbejdet for en whistleblowerlov, der giver langt bedre beskyttelse end den, vi har i dag. Det sker, at vi får henvendelser fra medlemmer, som har kendskab til ulovligheder på deres arbejdspladser. Ulovlige handlinger, som kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre virksomheder, eller som kan have vidtrækkende konsekvenser for borgernes og samfundets interesser.
God beskyttelse er altafgørende for, at tingene kommer frem i lyset.
Et eksempel på det er fusk med vandmiljøprøver. Men hvis vores medlemmer fortæller om det til myndighederne, kan vi, ligesom andre faglige organisationer, med den nuværende lovgivning i hånden, ikke beskytte dem mod sanktioner.