»Gidseltagningen« kører på skinner
Kanal 5s spændingsserie »Gidseltagningen« er enkel, actionpræget underholdning. Terrordiskussionen tager vi en anden dag.
Kanal 5s spændingsserie »Gidseltagningen« er enkel, actionpræget underholdning. Terrordiskussionen tager vi en anden dag.
En gruppe maskerede mænd med elefanthuer og engelsk med tung, udenlandsk accent, gennemfører en nøje planlagt aktion i den københavnske metrostation: De tager 15 passagerer som gidsler og fører dem til en endnu ikke færdigbygget undergrundsstation under Indre By. Krav: en løsesum på 4 mio. euro. Over jorden sætter myndighederne ind med hele beredskabsarbejdet.
Sådan er oplægget i den nye danske spændingsserie »Gidseltagningen«, der udmærker sig ved at være Kanal 5s første livtag med den danske TV-dramatik, der er den sikreste vej til at få de danske seere i tale - endda med midler fra public service-puljen i ryggen.