Fra nytår er ligelønnen indført ved lov på Island
Som det første land i verden indførte Island fra årsskiftet et sæt regler, som forbyder selskaber at give mænd mere i løn end kvinder. Men flere andre lande ventes at følge efter.
Som det første land i verden indførte Island fra årsskiftet et sæt regler, som forbyder selskaber at give mænd mere i løn end kvinder. Men flere andre lande ventes at følge efter.
Nytårsdag blev Island det første land i verden med en historisk ligestillingslov. Selskaber og statslige institutioner med flere end 25 ansatte skal lønne deres ansatte ens – uanset køn.
Selskaberne må skaffe sig en godkendelse fra de islandske myndigheder, som dokumenterer ligelønnen i virksomheden. Gør de ikke det, risikerer de at få en bøde.