Forskningsdirektør fra SFI bliver ny vismand
Finansministeren udpeger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør for SFI, som ny vismand til Det Økonomiske Råd.
Finansministeren udpeger Torben Tranæs, der er forskningsdirektør for SFI, som ny vismand til Det Økonomiske Råd.
Finansminister Claus Hjorth Frederiksen har i dag udnævnt en ny vismand til Det Økonomiske Råd.
Det bliver Torben Tranæs, der er forskningsdirektør for SFI, fremgår det af en pressemeddelelse.
Tranæs bliver dermed en del af formandsskabet i Det Økonomiske Råd, der består af fire medlemmer.
Torben Tranæs er uddannet cand. polit og phd i økonomi fra Københavns Universitet og har i årevis forsket i arbejdsmarkedsforhold samt indvandring og integration. Før han blev forskningsdirektør for SFI i foråret, var han forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Tidligere har han været professor på SFI og lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.