Presset på forældre for at være vikarer eller deltage i arbejdsdage, hvor de flikker stakitter sammen og klipper hæk, så der kan spares på børnehavens og vuggestuens udgifter, kommer langt fra kun fra kommunerne. I stedet for er det er i høj grad forældrene selv, der igennem forældrebestyrelser tager initiativ til - eller bakker tæt op om - at far og mor skal bidrage med frivilligt arbejde i deres børns institution.

Det fortæller næstformand i Forældrenes Landsorganisation, FOLA. Hun har i dagens udgave af Berlingske rejst kritik af, at størstedelen af forældrene i landets vuggestuer og børnehaver bidrager til at løse opgaver i institutionerne, der ellers har driftsmæssig karakter, så kommunerne kunne spare penge.

»Ofte tror jeg ikke engang, at forvaltningen og det politiske led i kommunerne aner, hvad der foregår. Det er ude i institutionerne og i forældrebestyrelserne, de beslutninger bliver truffet,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun mener, at såvel pædagogisk personale, men altså især også forældre i bestyrelserne, lægger et usynligt pres på forældrene, der til en vis grad måler hinanden indbyrdes på deres villighed til at deltage, når der kaldes til arbejdsdag.

»Vi vil ikke underkende forældrenes beslutninger. Men forældrene kan komme til at lægge det der forventningspres på hinanden. For jo, de kan da godt stille op til en arbejdsdag. Og det bliver bemærket, at nå, nu dukkede det der forældrepar igen ikke op. Det ligesom man diskuterer, om man kan tillade sig at komme med en købekage eller en pizza til festbuffeten, eller om man selv skal have stået og kreeret alt muligt,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

I nogle tilfælde bliver forældrene opfordret til at bidrage med deres arbejdskraft, fordi opgaverne ellers ikke vil blive løst. Det er der ikke penge til. Andre vil netop spare penge, som så kan bruges på andre ting, der kan forsøde børnenes liv i institutionen.

Et eksempel fra Børnehaven Solsikken i Roskilde, der i begyndelsen af oktober holdt arbejdsdag, lyder på børnehavens hjemmeside:

»En god tilslutning til en enkelt eller to arbejdsdage årligt, vil hurtigt kunne spare børnehaven for 10.000 kr. årligt. […] Det vil helt konkret betyde flere ture, arrangementer og aktiviteter med vores børn,« skriver forældrebestyrelsen.

Bestyrelsens formand Sune Vestergaard, der nu har sit tredje barn i institutionen, fortæller, at baggrunden for arbejdsdagene ikke skyldes en presset økonomi. I de otte år, han har haft børn i børnehaven, har der ikke været budgetoverskridelser. I stedet handler arbejdsdagene om at give alle forældre mulighed for at bidrage på forskellig vis.

»Jeg kan for eksempel lide at nørkle med at skrive skriftlig kommunikation og deltage i bestyrelsesmøder. Andre kan lide at bage en kage eller står forrest, når de har mulighed for at tage med på en tur. Andre igen vil meget heller male en væg eller slå et søm i eller noget andet, som falder i den kategori, som nogle mener, at det burde en håndværker lave, fordi det er en vedligeholdelsesopgave,« siger han.

Selv mener han ikke, at bestyrelsen er med til at lægge et pres på de andre forældre for at deltage og understreger, at det er helt frivilligt. Heller ikke selv om de skriver i indkaldelsen til forældrene, at man ved at deltage kan gøre en forskel og kan være med til at gøre børnepasningen i Solsikken endnu bedre ved at spare på håndværkerudgifterne.

»Det er frivilligt. Men vi lægger det ærligt frem, at det er ikke kun et beskæftigelsesprojekt, hvor man tilbyder forældrene at komme og snakke med hinanden en lørdag eftermiddag. Derfor giver det også mening at forklare for folk, at hvis de deltager, gør de noget positivt for deres børn,« siger Sune Vestergaard.

Men for mange forældre er det svært at sige nej til at deltage, fortæller professor og familieforsker Per Schultz Jørgensen. Forældre i det moderne samfund lever nemlig med kronisk dårlig samvittighed over for deres børn. De synes nemlig selv, at de arbejder alt for meget, og at børnene er alt for mange timer i institutionen.

»Mange forældre oplever skyld over at være så meget væk fra deres børn. Derfor er deres ve og vel i institutionen meget højt på dagsordenen. De er fraværende fra dem, men de tænker meget på dem, så institutionen har en ekstrem følelsesmæssig klemme på forældrene, for det er meget svært for dem at sige nej,« siger Per Schultz Jørgensen.

Børnene kan også lægge et pres på forældrene.

»De kan komme hjem og sige: "De andres forældre har været der, hvorfor har I ikke det?" Så forældrene føler sig skyldige i at svigte deres børn, hvis de ikke gør det,« forklarer Per Schultz Jørgensen.

Han understreger, at forældre, der deltager, får værdifulde fællesskaber med andre forældre. Alligevel opfordrer han dem til at sige fra med god samvittighed. Undskyldningen behøver såmænd ikke at være andet, end at man har andre ting, man skal.

»Og for ikke at blive fanget og udnyttet bør forældrene gå til deres bestyrelse og bede om at få en politik, som handler om, at det er det offentlige, som de betaler til, der skal stå for vedligeholdelsen, mens forældrene kan skabe et socialt fællesskab for børnene,« siger han.

36-årige mor til to Julia Lahme, der har et kommunikationsbureau og er forfatter til bogen "Hvor lagde jeg babyen?", har selv valgt at sige fra til alle arbejdsdage i sine børns vuggestue og børnehave. Selv har hun aldrig følt bebrejdelser fra andre i sine børns institutioner, som hun intet har at udsætte på. Alligevel har hun haft kvaler ved at melde fra.

»Det gør mig til en dårlig mor - i hvert fald en uperfekt mor. Men hjemme hos os kan alt ikke være bygget i spelt, købt i en genbrugsbutik og være et resultat af husflid. Jeg er ikke imod engagement i ens børns liv. Jeg er udelukkende imod arbejdsdagene, for der bliver lagt et pres ned over os selv for, at vi i øvrigt også lige skal være med til at renovere børnehavens legeplads. Men vi har allerede betalt for vedligeholdelse og hvis man kigger på, hvordan en børnefamilies liv hænger sammen, så hænger den faktisk ikke sammen,« siger hun.