Det er langtfra hver dag, at Københavns Kommune omdøber et stykke af en gade eller vej, der allerede har et navn.

Men det er ikke desto mindre, hvad kommunen har tænkt sig at gøre med omkring 100 meter af Heibergsgade bag Det Kongelige Teater.

Dette vejstykke skal fremover hedde Harald Landers Gade, opkaldt efter den verdensberømte danske solodanser, koreograf og balletmester, mens Heibergsgade får lov at bevare sit hidtidige navn fra hjørnet ved Peder Skrams Gade ned til Nyhavn.

Det er kommunens vejnavnenævn, der efter et ønske fra Det Kongelige Teater indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget på et møde i næste uge nikker ja til navnet Harald Landers Gade.

Medlem af såvel Teknik- og Miljøudvalget som Vejnavnenævnet Niels E. Bjerrum (S) kan ikke mindes, at der er blevet sagt politisk nej til indstillinger fra nævnet. Han erkender dog, at det også er »relativt sjældent«, at der bliver lavet om på vejnavne.

»Det sker dog. For eksempel hvis der er et stærkt lokalt ønske, eller det rent praktisk er hensigtsmæssigt,« siger han.

Af mødematerialet fremgår det, at Harald Lander (1905-1971) som balletmester fra 1932-1951 blev »den person, som fik størst betydning for dansk ballet i første halvdel af 1900-tallet«.

Harald Lander var ikke alene en stjerne og en stor mand i sin samtid. Verden over satte han sit hovedværk, balletten »Etudes« fra 1948, op, og vidt og bredt var han anerkendt for sine evner.

Harald Lander blev også hovedperson i en sag, der i dag ville være blevet ledsaget af #MeToo. I 1951 blev han nemlig beskyldt for blandt andet sexchikane, suspenderet, undersøgt og siden frikendt for til sidst at forlade Danmark for at blive balletmester ved operaen i Paris frem til 1963.

»Klagerne delte sig i de moralske vedrørende hans forhold til danserinderne og de kunstneriske vedrørende hans ledelse af balletten. Han blev renset for de moralske anklager, mens hans embedsførelse i enkelte tilfælde blev betegnet som ukorrekt ... I 1962 kom et forlig i stand med Det Kongelige Teater, hvor han satte endnu et par balletter op på teatret,« hedder det i mødematerialet.

Teatret begrunder ønsket om at omdøbe det lille vejstykke med, at Harald Lander fortjener at blive hyldet, ligesom teatret med egne ord til sommer afholder en »gigantisk balletfestival«.

De Kongelige Teater henviser til, at kommunen i 2005 i anledning af en international Bournonville-festival indvilligede i at omdøbe den sidste del af Tordenskjoldsgade fra Stærekassen ned til Kongens Nytorv til August Bournonvilles Passage.

Der er i dag kun to adresser på den kommende Harald Landers gade. Den ene er Ny Scenes indgang, Heibergsgade 7, der bliver benyttet af balletskolens yngste elever. De anden er Heibergsgade 9, der tilhører Det Kongelige Danske Kunstakademi og rummer Laboratoriet for Gips.

Indre By Lokaludvalg er dog ikke imponeret over udsigten til et nyt vejnavn ved Det Kongelige Teater. Udvalget stiller sig i det hele taget tvivlende over for ændringer af eksisterende vejnavne.

»Lokaludvalget er skeptisk over for forslag om at give dele af gader et nyt navn for at hylde en person. Det er en uskik, for hyldesten fremstår ikke oprigtig,« fremgår det af et høringssvar.

»Skal man hylde ham, så giv ham dog en ordentlig vej eller plads et sted i byen. Et reelt stykke vej. Byen vokser hele tiden,« siger formand Bent Lohmann.

Vejnavnenævnet mener, at navnet passer godt til placeringen ved Det Kongelige Teater, fordi Harald Lander havde sit virke som balletmester på teatret?

»Hvis det er logikken, hvorfor er en række veje ude i Sluseholmen så opkaldt efter jazzmusikere? De havde også deres virke inde i byen,« lyder det fra Bent Lohmann.

Heibergsgade er opkaldt efter Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), der var dramatiker, kritiker og chef for Det kongelige Teater fra 1849-1856. Han skrev blandt andet »Elverhøi« i 1828.